Robinie

(Robinia Pseudoacacia)
Robinie kaldes også falsk Acacie. Populært alternativ til trykimprægneret træ.

Robinie er et europæisk hårdttræ der dyrkes som enhver anden gran eller fyr skov. Vejrbestandigt med en lang udendørs levetid. Anvendeligt ved direkte kontakt med jord, vand o.lign. Varighedsklasse EN I – II bedre end egetræ, lærketræ, cedertræ og med ubetydelig splintandel. Gode styrkemæssige egenskaber – stærkere end egetræ. Miljøvenlig grundet veddets naturlige imprægnering. Træet kan bruges i brændeovnen efter anvendelse.

Sorten anvendes typisk til:
– Stolper, træpæle, pæle, vinstokke, espalier mv. Geometrisk runde, savede, spidsede, afbarkede eller pudsede – kalmarbrædder i robinia til udendørsbrug til bålhytter, bålplads, tag- og vægbeklædning, terrassebrædder, sandkassekanter, naturlegeplads, gyngestativ, klatrestativ, balancebomme, trædefliser, havemøbler mv.

Fordele ved brug af robinietræ til hus og have:
Som følge af den store fokus på miljøbelastningen fra imprægneringsmidler er mange begyndt at se efter alternativer til imprægneret træ.

Ofte kan man bruge thuja, lærk og douglas, evt. med en overfladebehandling, for at opnå samme holdbarhed som trykimprægneret træ.

Vil du vide mere om robinie kan du læse videre her

På grund af den lange transport af robinie har vi på Ny Fillerup Savværk valgt at anvende eg, lærk og douglasgran som et mere bæredygtigt alternativ.

Egenskaber

  • Kan tåle at stå i vand og andre fugtige miljøer. Både saltvand og ferskvand.
  • Holdbarhed mellem 25-40 år.
  • Modstandsdygtig over for råd og svamp.
  • Direkte jordkontakt og uden behandling – holder mellem 35-40 år.
  • Hård træsort – svært og dyr at bearbejde
  • Træets grene og stammer er også forholdsvise krumme, hvilket medføre ofte meget spild.

Anvendelse

Robinie

www.nyfillerupsavvaerk.dk